-
Dine behov
Vores artikler til bedre at forstå
-
Vores løsninger
-
Ducray dermatologiske laboratorier
Vores eksperter har besvaret jeres oftest stillede spørgsmål. Denne gang handler det om de forskellige typer af akne og uren hud. Læs med herunder og bliv klogere på de forskellige typer og hvad du kan gøre ved det.
Akne, fedtet og uren hud kan have forskellige former og forekomme hos såvel unge som voksne. Hver type kræver sin egen pleje og/eller behandling. Herunder kan du identificere din type og finde den løsning, der passer til dig.
Husk at du også kan spørge din læge og/eller dit apotek til råds.
Men lad os først se på, hvorfor akne, fedtet og uren hud opstår.
Man forbinder ofte fedtet og uren hud med teenageårene, da 80% af alle unge døjer med uren hud. Men faktisk er der også mange voksne og især kvinder (omkring 20%), der oplever at få uren hud.
Akne opstår i den del af huden, der er ansvarlig for at producere sebum (fedtstoffer) - nemlig talgkirtlerne. De er en helt essentiel del af hudens naturlige forsvar, da de er med til at beskytte huden mod udefrakommende irritanter og opretholder smidigheden, så huden føles behagelig. Uren hud forekommer, når der er en ubalance i sebumproduktionen og en overvækst af bakterien C. acnes. Denne bakterie findes faktisk naturligt på huden, men hvis den får gode levevilkår, kan mængden blive for stor og give akne. C. acnes trives, hvis man har en høj sebumproduktion. Hormonelle forandringer, som særligt sker i ungdomsårene eller hos kvinder, kan få sebumproduktionen på overarbejde eller gøre, at selve sebummen bliver for tyk. Sammen med en øget vækst af hudceller gør det, at hudens porer blokeres og dermed resulterer i akne.
FEDTET HUD MED HUDORME er kendetegnet ved skinnende, fedtet hud med sorte hudorme og/eller hvide hudorme. Denne type akne/uren hud kaldes også komedoner.
De sorte og mørke hudorme kommer af udvidede hudporer (åbne komedoner). Sorte hudorme starter som en ophobning af talg (hudfedt) og tilstoppede porer og bliver til en sort plet ved kontakt med ilt/luft. Sorte hudorme kan briste og sprede sig, enten spontant eller når der trykkes på dem. Sorte hudorme kan også udvikle sig til betændte urenheder (bumser).
De hvide hudorme også kaldet talgknopper fremkommer som små hvide knopper, der dannes under huden, når talgkirtlerne tilstoppes af døde hudceller, talg (hudfedt) og bakterier. Når talgkirtlerne er stoppede, kan huden ikke komme af med den overskydende fedt, og derfor opstår de små knopper. I modsætning til de sorte hudorme, har disse ikke været udsat for ilt (derfor kaldes de lukkede komedoner).
Løsningen til denne type akne skal findes i rens og keratolytiske (eksfolierende/peelende) aktive ingredienser, som indgår i medicinske og/eller dermokosmetiske behandlinger og hjælper med at rense porerne og effektivt bekæmpe denne type akne. Find din løsning til hudorme her.
HUD MED BETÆNDTE BUMSER (INFLAMMATORISK AKNE) er sandsynligvis den mest kendte form for uren hud. Det er de røde/hvide/gule små bylder, som er synlige, og hvor mange har lyst til at trykke dem ud. Inflammatorisk betyder betændt. Ud over for meget talg og hyperkeratinisering (for mange celler) skyldes inflammatorisk akne den unormale ophobning af en bakterie kaldet Cutibacterium acnes (C. acnes). Denne bakterie vokser normalt på overfladen af huden, og den spiller en vigtig rolle i akne. Når den ophobes, fremmer C. acnes udviklingen fra hudorme (sorte – og hvide hudorme) til inflammatoriske akne-urenheder (bumser).
Bumser/inflammatoriske urenheder er røde, har forskellige størrelser, dybde og grader af ømhed. Der skelnes mellem:
• Papler (små røde knopper).
• Pustler (papler med en hvid/gul top) – hvad vi kender som en gul bums.
• Knuder (store røde knopper - mere end 5 mm i diameter).
Akneudbrud består ofte af både hudorme og inflammatorisk akne, og derfor kan det være nødvendigt med en omfattende pleje/behandling, hvor aktive ingredienser angriber både hudorme og inflammatoriske urenheder, og virker på talgproduktionen, hyperkeratiniseringen og C. acnes-bakterien. I moderate og svære tilfælde kan det være nødvendigt med receptpligtige cremer. En læge kan vurdere dette. Ved milde/moderate udbrud, vil dermokosmetiske produkter være tilstrækkelig pleje. Nogle af disse kan bruges i kombination med receptpligtige cremer og forbedre effekten. Derudover bør man altid bruge en skånsom rens tilpasset uren hud. Find din løsning til betændte urenheder/bumser her.
VOKSENAKNE er almindelig, især hos kvinder i alderen 25 år og derover. Kendetegnene er oftest en mild eller moderat form for akne (svær akne er sjælden). Den er primært inflammatorisk (røde, betændte bumser), som er placeret i ansigtets U-zone, f.eks. i nedre del af ansigtet (kinder, hage, kæbeparti, hals). Urenhederne kan resultere i pigmentpletter og ardannelse. Voksenakne kan skyldes stress eller uegnede produkter – eller hormonpåvirkende faktorer såsom prævention, menstruation og graviditet – altså faktorer, der kan få talgproduktionen til at stige og dermed tilstoppe hudens porer og skabe betændelse. Akne hos voksne mænd har tendens til at opstå på ryggen, men den kan også påvirke ansigtet.
For at komme af med voksenakne, bør man bruge en skånsom rens tilpasset uren hud samt et hudplejeprodukt, der kombinerer aktive ingredienser med en tredobbelt effekt. Produkter som forhindrer bumser ved at virke på sebumproduktionen og C. acnes samtidig med, at de mindsker ardannelse og aldring af huden. Find din løsning til voksenakne her.
SVÆR AKNE I MEDICINSK UDTØRRENDE BEHANDLING. I nogle tilfælde er akne så voldsom, at det kræver medicinsk behandling for at komme af med det.
Nodulær akne (også kaldet nodulo-cystisk akne eller akne conglobata) er en sjælden men alvorlig form for kronisk akne, der er kendetegnet ved adskillige hudorme og inflammatoriske urenheder i forskellige størrelser – også små knuder. Andre dele af kroppen kan også blive påvirket, såsom ryggen. Cirka 15% af personer med akne har en alvorlig form.
Alvorlig akne har ofte stor indflydelse på livskvaliteten og kan forstyrre de berørtes relation til andre mennesker.
Har man denne type akne, er det vigtigt at se en læge og/eller hudlæge. I sådanne tilfælde får man sandsynligvis udskrevet Isotretinoin, som er et lægemiddel i form af kapsler, man indtager. Ved denne behandling vil de fleste opleve udtørring af huden og slimhinderne, hvilket giver tørre læber, afskalning af huden og tørre øjne. Her er det vigtigt at finde et produkt, der er specielt udviklet til at fugtkompensere, genopbygge og berolige huden under og efter brugen af medicinsk aknebehandling. Find din løsning til tør hud pga. medicinsk aknebehandling her.
AKNE FULMINANS(akut svær ulcererende (opsvulmet) akne ledsaget af ledsmerter og feber) er den mest alvorlige form for akne, men heldigvis den mest sjældne. Det er den eneste akutte form for akne, der er kendetegnet ved alvorlige kutane og ekstra-kutane tegn, og den kræver akut indlæggelse.
AKNE HOS BABYER påvirker babyer fra 0-3 måneder. Vær ikke bekymret, hvis din baby har urenheder. Denne type akne er meget almindelig og forsvinder normalt efter et par uger eller måneder. Der kræves ingen specifik behandling ud over et par grundlæggende tip: vask huden forsigtigt, tør den grundigt, anvend ikke fedtet kosmetik og følg udviklingen.
Vidste du, at solen er en falsk ven for akne? Ved første øjekast ser solen ud til at være god for akneudsat hud og en effektiv måde at mindske urenhederne. Solen får nemlig huden til at blive tykkere og tørre ud, hvilket har den fordel at reducere urenheder og skinnende hud, der skyldes overskydende talg.
Men glem ikke rebound-effekten. Når soleksponeringen falder, elimineres de døde celler, der er ansvarlige for hudens fortykkelse, mens talg genvinder fodfæstet. Som et resultat dukker urenheder op igen, og nye udbrud dannes – ofte flere end før. Du bør derfor altid anvende en solcreme med høj solfaktor tilpasset uren hud.