Psoriasis

Psoriasis er en almindelig hudsygdom, der kan forekomme i alle aldre og medføre en lang række symptomer, som viser sig på huden eller i ekstrakutane områder. Sygdommen har både fysiske og psykologiske konsekvenser: Det kan være svært at håndtere, når folk stirrer samt den påvirkning, sygdommen kan have på din selvtillid. Formålet med følgende information er at besvare nogle af de spørgsmål om psoriasis, du måtte have, at udfordre visse misforståelser og at hjælpe dig til bedre at kunne leve med sygdommen i dagligdagen.

DU_HOME-PAGE_VISUEL-DERMATOLOGIST_BASE_HEADER 960x584

Indhold

psoriasis-hvad-er-psoriasis-ducray

Hvad er psoriasis?

Psoriasis er en kronisk, inflammatorisk sygdom, der oftest er synlig på huden. Under en opblussen ændrer hudens udseende sig, og huden bliver dækket af skællende hudflager. Afhængig af hvilken type psoriasis man har, kan det berørte hudområde være mere eller mindre udbredt, være helt rødt eller dækket med tykke, hvide lag hud, kendt som skæl. Psoriasis medfører stort ubehag, trangen til at klø er ofte intens, og hvis man kradser, forværres hudens opblussen.

Psoriasis er også en ekstrakutan sygdom, og patienter kan opleve ledsmerter før, under eller efter forekomsten af de første udbrud. Psoriasisrelateret leddegigt påvirker alle typer led: rygsøjle, knæ, fingre osv.

I modsætning til manges opfattelse, forekommer psoriasis ikke kun hos voksne, men kan også påvirke børn – også fra en meget tidlig alder. Psoriasis er ikke smitsomt, derfor det er umuligt at få psoriasis ved at ryste en psoriasis-plaget medarbejders hånd.

Hvad forårsager psoriasis?

Nogle af årsagerne til psoriasis er velkendte, mens andre stadig er et mysterium. Det vigtigste er at forstå, hvad der sker i huden. De mikroskopiske mekanismer ved psoriasis indebærer immunceller og hudceller. Denne proces kommer enormt hurtigt ud af kontrol og fører til en betændelsestilstand, der forårsager de hudplamager, der kan ses, og / eller den smerte, som patienten føler.

Psoriasis-udbrud udløses eller forværres af en række miljøfaktorer:

  • vejrforhold,
  • visse typer medicin,
  • indtagelse af alkohol og tobak,
  • stress,
  • hudskader osv.

Psoriasis er genetisk bestemt, hvilket forklarer, hvorfor det ikke er ualmindeligt at se flere tilfælde i samme familie. Psoriasis er dog ikke direkte nedarvet! Vi arver generne fra vores forældre, som måske eller måske ikke kommer til udtryk tidligt eller senere i livet - det afhænger af visse miljøfaktorer.
 

psoriasis-symptomer-pa-psoriasis-ducray

Symptomer på psoriasis

Dermatologer har stor erfaring med psoriasis, hvilket er forholdsvis let at diagnosticere på grund af de karakteristiske symptomer.

Plaque psoriasis, den mest almindelige form, er kendetegnet ved røde, skarpt afgrænsede hudområder, der er dækket af et tykt lag hvid, død hud, kaldet skæl. Psoriasis kan ofte give intens kløe, som er vanskelig at ignorere.

Når man kradser, fjernes laget af hudflager, hvilket efterlader et rødt, ubeskyttet hudområde, og der kan opstå blødning. Kløe bremser helingsprocessen og forlænger psoriasissens opblussen. Ideelt set bør du lade skællene løsrive sig og falde af af sig selv, men ingen vil have en skællende hud!

Uden for psoriasis-udbrud er huden ofte tør, skrøbelig og følsom og bør behandles med den største forsigtighed.

Områder, der er påvirket af psoriasis

Det er meget forskelligt, hvor på kroppen psoriasis kan udvikle sig. Plaque psoriasis påvirker områder, der udsættes for friktion såsom albuer, knæ, ben og lænd. Det er meget almindeligt, at hovedbunden påvirkes.

Men vidste du, at psoriasis også kan påvirke ansigt, negle, håndflader, fodsåler og kønsområdet? Der er lige så mange former for psoriasis, som der er mennesker, der er berørt.

Hvert tilfælde er forskelligt, og hvert berørt område på kroppen er forbundet med forskellige problemer. Ved psoriasis i hovedbunden afstår patienter fra at klø sig offentligt for at undgå at tiltrække opmærksomhed og for at undgå grimme skæl, der drysser ned på skuldrene; i tilfælde af psoriasis ved neglene, bruger folk ofte lukkede sko og holder deres hænder i lommerne…

psoriasis-omrader-der-er-pavirket-af-psoriasis-ducray
psoriasis-psoriasis-behandlinger-ducray

Psoriasis-behandlinger

Der er mange forskellige behandlinger mod psoriasis, men de har ét fælles udgangspunkt: Det er symptomatiske behandlinger, der reducerer symptomerne på psoriasis, men de forhindrer ikke udviklingen af en ny opblussen. Med andre ord er der i øjeblikket ingen definitiv kur mod psoriasis. Behandlingen tilpasses hver enkelt person afhængigt af deres baggrund, historikken af deres psoriasis, deres behov og forventninger.

Cremer – og især cremer der indeholder kortikosteroider og vitamin D-derivater, ordineres almindeligvis som den foretrukne behandlingsform og kan være tilstrækkelig, hvis psoriasissen ikke er for udbredt på kroppen.

Hvis man ikke har succes med at anvende cremer, kan man få ordineret andre behandlinger - såsom oral behandling. I dag behandles de mest alvorlige tilfælde med injektioner kendt som bioterapier. Fototerapi og hydroterapi-behandlinger er også mulige løsninger til at lindre psoriasis-opblussen. Og forskningen fortsætter med udvikling af nye behandlinger hvert år!

Supplerende behandlinger bliver stadig mere populære. De kan hjælpe personer med psoriasis, men bør ikke bruges som erstatning for basale behandlinger, der er ordineret af en hudlæge.

At leve med psoriasis i hverdagen

Hvis du har psoriasis, behøver du ikke at ændre alt omkring dit liv! Ikke desto mindre kan man nå langt ved at følge nogle få huskeregler og sund fornuft:

  • Det er vigtigt at rense og pleje din hud forsigtigt ved at anvende passende produkter.
  • Spis en sund og afbalanceret kost,
  • Undgå alkohol og rygning,
  • Nyd solens fordele, men glem ikke at anvende solbeskyttelse.
  • For at behandlingen, ordineret af din hudlæge, skal være effektiv, er det vigtigt, at du forstår og følger den korrekt.

Hvis du kæmper med behandlingen eller din psoriasis generelt, kan det være en hjælp at tale om dine bekymringer med venner, familiemedlemmer, plejepersonale eller andre patienter og sammen finde løsninger.

psoriasis-at-leve-med-psoriasis-i-hverdagen-ducray
Tilbage til toppen