Psoriasis er en kompleks og multifaktoriel sygdom. En bedre forståelse af mekanismerne og årsagerne til psoriasis kan hjælpe til bedre kontrol med udbrud og til bedre at acceptere sygdommen i dagligdagen. Psoriasis er en kronisk inflammatorisk sygdom, som der endnu ikke er en endelig og komplet behandling for. De tilgængelige behandlinger fungerer meget godt, men forhindrer ikke ny opblussen, hvorfor man skal lære at leve med sygdommen.
Indhold
Ved hver ny opblussen opstår de samme mekanismer, som derefter dæmpes, når behandlingen administreres, og man har fået kontrol over udbruddet.
Psoriasis er en inflammatorisk sygdom: psoriasisplamager fremkommer ikke alene, de er resultatet af et stort antal inflammatoriske fænomener, der forekommer i huden. En masse mikroskopiske ændringer i huden fører til tydeligt synlige, irriterede hudområder. De primære celler, som er involverede, er immunceller, der aktiveres og fremkalder en inflammatorisk tilstand, samt keratinocytter (størstedelen af vores hudceller), som fornyes meget hurtigere end normalt. Denne proces tager normalt 21-28 dage men reduceres til 3-5 dage hos psoriasispatienter. Cellerne formerer sig med høj hastighed og akkumuleres på overfladen af huden, hvilket resulterer i fremkomsten af hudflager på psoriasisområderne. Nogle teorier antyder, at det er en autoimmun sygdom. Mens vi venter på at finde ud af mere, kan vi være sikre på, at immunitet spiller en vigtig rolle i udviklingen af psoriasis.
Psoriasis-forskning har især fremhævet nøglerollen for visse inflammatoriske molekyler, såsom TNF-alpha (Tumor Necrosis Factor-alpha), IL-23 (interleukin 23) og IL-17 (interleukin 17), hvilket har ført til udviklingen af flere lægemidler (monoklonale antistoffer, bioterapier). De seneste lægemidler på markedet adresserer den inflammatoriske proces som en helhed og er samtidig målrettet mod et enkelt molekyle. Dette er kendt som målrettet terapi. Genetik og psoriasis er et andet vigtigt forskningsområde. For tiden er der kun identificeret nogle få prædisponeringsgener, dvs. gener, der fremmer sygdommens begyndelse, men uden at dette er systematisk eller automatisk. Der er i øjeblikket ikke identificeret et "psoriasis-gen", og måske findes der ikke et sådant gen. Det er meget muligt, at psoriasis kan overføres til børn, da gener kan overføres fra generation til generation. Men der er intet systematisk og automatisk ved dette! Ingen kan forudsige, om dette vil ske på forhånd, på tidspunktet for undfangelsen af et barn eller under graviditeten hos en kvinde med psoriasis. Forældre, der allerede er opmærksomme på psoriasis, kan dog have lettere ved at håndtere sygdommen, hvis den opstår.
Ofte skyldes psoriasis-udbrud en eller flere faktorer. Disse faktorer er mangeartede, og kan variere fra person til person og endda fra en opblussen til en anden. I nogle tilfælde kan faktorerne tydeligt identificeres og er tilbagevendende for en given person. Hvis dette er tilfældet, er det bedst at undgå kontakt med den udløsende faktor for at begrænse et nyt udbrud. I andre tilfælde er det svært at identificeres årsagen. Det kan være frustrerende og demoraliserende, da det kan være en beroligelsesfaktor at finde en årsag og dermed være i kontrol. De forskellige faktorer, der udløser eller fremmer
Stress citeres meget ofte som årsag til psoriasis og andre hudsygdomme. Stress kan bestemt forværre situationen og undertiden udløse udbrud, men det er aldrig den eneste årsag! Det er én blandt flere faktorer.
Stress er både en mulig årsag og en mulig konsekvens af psoriasis: Jeg er stresset, så jeg "får" psoriasis, jeg har psoriasis, så jeg er stresset (af mennesker der stirrer, af at beslutte, hvad tøj jeg skal have på om morgenen, at ikke at sove på grund af kløe osv.).
Det er bedst at få hjælp, hvis stress tager overhånd. Der er mange teknikker, der kan hjælpe dig med at overvinde stressende situationer, såsom yoga, sophrologi m.m.
Imidlertid kan et psoriasisudbrud opstå uden at patienten er i stand til at identificere en kilde til stress. Nogle patienter føler sig overhovedet ikke stressede og kan derfor ikke se en forbindelse mellem stress og deres hudsygdom.
