Hvad du bør vide om eksem

Eksem er en kronisk, inflammatorisk hudsygdom. ’Inflammatorisk’ fordi det primært er karakteriseret ved røde plamager. ’Kronisk’ fordi eksem veksler mellem aktive faser, kendt som udbrud og rolige perioder kendt som hviletilstand (remission). For bedre at forstå eksem kan vi sammenligne det med formen på en bølge. Toppen af bølgen repræsenterer udbrud, og bølgens bue repræsenterer hvilketilstanden. Under hviletilstanden er der oftest ingen synlige symptomer andet end tør hud. Alligevel har patienten stadig eksem, som ligger og lurer under hudens overflade.

DU_HOME-PAGE_VISUEL-DERMATOLOGIST_BASE_HEADER 960x584

Indhold

hvad-du-bor-vide-om-eksem-smitter-eksem-ducray

Smitter eksem?

Eksem er en kompleks hudlidelse hvortil fællesnævneren er periodisk fremkomst af røde plamager på huden. Det skal siges, at disse plamager ikke kan smitte; det er en udbredt misforståelse både i skoler og på arbejdspladsen. Eksem er en meget almindelig sygdom, men den er stadig meget misforstået blandt befolkningen, da nogen tror, at eksem kan overføres via håndtryk. Det er vores job at udfordre disse forudfattede ideer.

Børneeksem (atopisk eksem)

Termen ’eksem’ referer faktisk til ikke blot én men flere hudsygdomme. Den mest udbredte form er kendt som atopisk eksem – også kaldet børneeksem eller atopisk dermatitis. Det er også refereret til som medfødt eksem, da lidelsen er genetisk bestemt: Hudens barrierefunktion er svag og udfører ikke optimalt sin rolle som beskyttende barriere, hvorfor allergener eller irritanter lettere kan trænge ind i huden og immumsystemet bliver hyperaktivt. Børneeksem påvirker primært meget små børn, men ældre børn og vokne kan også lide under det. I løbet af deres liv kan personer med børneeksem udvikle et syndrom associeret med denne sygdom, kendt som atopisk syndrom. Dette kan være madallergier, astma, høfeber, bindehindebetændelse mm.. børneeksem er en sygdom i sig selv og går langt ud over synlige plamager: kløe, søvnproblemer, ændringer i miljø og livsstil, forældrespændinger, problemer med at anvende behandlinger mm..

hvad-du-bor-vide-om-eksem-borneeksem-atopisk-eksem-ducray

Vokseneksem

Da børneeksem (også kaldet atopisk eksem) er den mest almindelige form, har folk en tendens til at tro, at eksem kun påvirker børn. Men mange voksne lider også af det, og lidelsen kan i nogle tilfælge vare i årtier. Nogen har lært at leve med det, andre forsøger konstant at finde løsninger uden at lykkedes med fuld kontrol over sygdommen. De mest udbredte former for eksem hos voksne er atopisk eksem, som oftest forekommer i ansigtet, kontakteksem og håndeksem. Sidstnævnte udvikles fra atopisk eksem og/eller kontakteksem, som associeres med gentagne hudirritationer. Voksne med eksem bekymrer sig over at blive stirret på, og isolerer ofte dem selv frem for at møde andre mennesker.

Hvad er graviditetseksem?

Eksem kan påvirke alle, inklusiv gravide kvinder. I nogle tilfælde er eksemet en allerede eksisterende tilstand, og graviditet kan enten forbedre hudens tilstand eller forværre det. I andre tilfælde forekommer eksem under graviditet og er kun synlig i denne periode og muligvis efter graviditeten.

hvad-du-bor-vide-om-eksem-hvad-er-graviditetseksem-ducray
hvad-du-bor-vide-om-eksem-hvad-er-kontakteksem-ducray

Hvad er kontakteksem?

Kontakteksem er en anden form for eksem. Plamagerne er meget lig med børneeksem (atopisk eksem), men fremkomsten er meget forskellig. Den inflammatoriske reaktion forekommer direkte på det område af huden, som kommer i kontakt med det allergifremkaldende stof. Det allergifremkaldende stof kan variere og kan være til stede i ens arbejdsmiljø eller indtræffe ved ændringer på arbejdspladsen og endda ved karriereskift.

Det skal også nævnes, at der er to andre, mere sjældne og mindre velkendte former for eksem, hvilket understreger, at eksem altså ikke blot kan betegnes som én sygdom.

  • Dyshidrotisk eksem forekommer oftest på hænder og fødder, og karakteriseres ved blærer, som bliver til bobler, der til sidst brister.
  • Nummulat eksem, også kendt som mønteksem, som er møntformede eksemlæsioner. Denne type er ofte af atopisk oprindelse.

Gode ting at vide om eksem

Hvad du bør vide om eksem: Eksem er meget mere end en simpel sygdom og dens indvirkning på dagligdag, familie, arbejde, søvn, relationer, osv. er en realitet og bør ikke overses.

Der findes løsninger. Hvis du har eksem, skal du ikke tøve med at kontakte en hudlæge (dermatolog), som kan bekræfte diagnosen og lægge en passende behandlingsplan og efterbehandling af denne udbredte og kroniske sygdom.

Tilbage til toppen