-
Dine behov
Vores artikler til bedre at forstå
-
Vores løsninger
-
Ducray dermatologiske laboratorier
Overdreven svedproduktion, også kendt som hyperhidrose, menes at påvirke 0,6-2,8% af befolkningen1,2. Den ekstreme svedproduktion sker, grundet at svedproduktionsmekanismen kommer ud af kontrol, når den bliver påvirket af forskellige faktorer.
Indhold
Hvad er sved? Sved er et naturligt fænomen og er helt essentielt, for at kroppen kan fungere optimalt. Formålet med at svede er primært at regulere vores kropstemperatur, så den holder sig på 37 °C. Vores krop producerer naturligt varme. Når temperaturen inde i kroppen stiger, fx ved fysisk aktivitet, igangsætter det svedproduktionen for at undgå, at kroppen bliver overophedet. Det er altså kroppens egen form for nedkølingssystem.
I hjernen er det hypothalamus, som står for termoreguleringsprocessen, og den fungerer derfor som en slags central termostat. Når kroppens temperaturer stiger, igangsætter det svedprocessen, hvor hjernens centralnervesystem aktiverer svedkirtlerne, som igangsætter svedproduktionen.
Sved bliver produceret af svedkirtlerne, som er små kirtler, man finder i hudens dermis (hudlaget, der ligger mellem underhuden og det øverste hudlag).
Der findes omkring 4 millioner svedkirtler på kroppen, og de kan opdeles i to forskellige slags:
Når vi sveder, udleder kroppen sveden gennem porerne eller hårsækkene på huden. Svedens opbygning afhænger af mange faktorer, bl.a. genetik, diæt mm.
Sved består af 99% vand, mineraler og kropsvæske. Det har en sur PH-værdi, som ligger sig tæt op af hudens fysiologiske PH-værdi på 5,5.
Hvis sved er et naturligt fænomen, og en essentiel funktion for at vores krop kan fungere optimalt, hvad er så hyperhidrose? Hyperhidrose er en svedsygdom. Folk med denne sygdom sveder meget grundet en overproduktion af sved.
Denne overproduktion kan forekomme både hos mænd og kvinder, og den kan ikke altid kobles til en årsag men kan opstå både i barndommen og som voksen. Der findes også en form for hyperhidrose, som kaldes sekundær hyperhidrose, den skyldes en sygdom eller en form for medicinsk behandling. Ved at fastslå årsagen bag overproduktionen af sved, hvilke faktorer der forværrer den samt en behandlingsform, kan man reducere hyperhidrose.
I 90% tilfælde af hyperhidrose forekommer hyperhidrose på begrænsede områder rundt på kroppen, fx på hænderne, fødderne, ansigt og/eller under armene. I mere sjældne tilfælde kan det påvirke hele større områder eller hele kroppen. Hvis du som voksen pludselig får hyperhidrose, kan det være kommet som følge af en sygdom. Her vil det være bedst at konsultere din læge for at fastslå, hvorfor hyperhidrosen pludselig er opstået.
Der er ikke nogen klar definition af hyperhidrose, eftersom der ikke er blevet lavet en direkte sammenkobling mellem hyperhidrose og specifikke mængder af sved. Derfor anvendes termerne overproduktion af sved, når det at svede bliver til et problem i hverdagen, fx hvis det forhindrer dig i at give hånd, når du siger hej, at du ikke klæder dig på, som du ønsker pga. sved, at du undgår fysisk aktivitet i frygt for at svede, eller hvis du ikke forlader huset, når det er varmt udenfor.
Hyperhidrose kan være begrænsende for ens liv og kan resultere i, at man trækker sig fra sociale situationer, og det kan have en alvorlig indvirkning på ens hverdag. Når man sveder meget, kan det fejlagtigt forbindes med dårlig hygiejne og derfor blive et tabubelagt emne. Nogle vil endda være for flove til at gå til deres egen læge og snakke om problemet. Det antages at kun 38%3 af folk, som lider af hyperhidrose, har snakket med deres læge om problemet, hvilket er en skam, da der findes mange effektive løsninger og behandlingsformer.
(1) Stolman LP. Treatment of hyperhidrosis. Dermatol Clin 1998;16:863-9 (2) Münchau A, Bhatia KP. Uses of botulinum toxin injection in medicine today. BMJ 2000;320:161-5 (3) Strutton D.R., Kowalski J.W., Glaser D.A., et al. US prevalence of hyperhidrosis and impact on individuals with axillary hyperhidrosis: results from a national survey. Journal of American Academy of Dermatology, 2004, 51: 241–248