Graviditetsmaske, som også kaldes melasma, er en særlig form for hyperpigmentering, der især rammer gravide kvinder. En graviditetsmaske er et meget almindeligt fænomen. Det anslås, at op til 90% af gravide kvinder vil vise tegn på hyperpigmentering under deres graviditet(1). Hvis du vil vide mere om graviditetsmasker, kan du læse videre her.
Indhold
En graviditetsmaske opstår normalt fra 4. måned af graviditeten.
Melasma påvirker hovedsageligt ansigtet, dvs. at panden, næseborene, kinderne, overlæben og hagen kan udvikle en eller flere pigmentpletter med regelmæssige konturer. Graviditetsmasker kan også forekomme på halsen.
Tegn på en graviditetsmaske kan også forekomme på kroppen. Faktisk har modermærker, fregner og endda areoler på brysterne tendens til at blive mørkere under graviditeten. På maven kan en graviditetsmaske forekomme i form af en "linea nigra", som er en hyperpigmenteret linje fra skambenet til navlen, og undertiden fra skambenet til brystbenet.
En graviditetsmaske er en af de "små gener" ved graviditet. Det er ikke en alvorlig eller smitsom sygdom. En graviditetsmaske har ingen indflydelse på graviditetsforløbet, fødslen eller barnet. På den anden side kan den kommende mor opleve pinlighed i sin dagligdag, hvis hun oplever, at disse mærker er skæmmende. En graviditetsmaske kan have en betydelig indvirkning på livskvaliteten og påvirke selvværdet.
Graviditet er en meget speciel periode i en kvindes liv, som er præget af en høj produktion af hormoner. Østrogener, der produceres under graviditeten, stimulerer aktiviteten af melanocytter og dermed syntesen af melanin, som er et pigment, der påvirker hudens farve.
En anden væsentlig faktor, der kan bidrage til dannelsen af en graviditetsmaske, er soleksponering. Solen er den vigtigste årsag til hyperpigmentering, uanset om du er gravid eller ej. Graviditetsmasker skyldes derfor også i høj grad solen.
Kvinder med mørk hud har større sandsynlighed for at udvikle en graviditetsmaske end andre. Kvinder, der allerede har haft melasma i en tidligere graviditet, er også mere tilbøjelige til at opleve, at det vender tilbage.
Hvis du vil forhindre, at der opstår en graviditetsmaske, bør du beskytte dig selv mod solen under alle omstændigheder, og derfor ikke kun på ferien.
Den bedste creme mod en graviditetsmaske er derfor en solcreme. Ideelt set bør du begynde at bruge det i begyndelsen af din graviditet og fortsætte flere uger efter fødslen.
Daglig anvendelse af en solcreme, der er meget effektiv mod både UVA- og UVB-stråler, er den bedste form for forebyggelse. Vi anbefaler, at du vælger en ikke-komedogen creme, der er egnet til følsom hud, og som er forenelig med graviditet og/eller amning. Husk at påføre igen hver 2. time.
Du kan også kombinere brugen af solcreme med supplerende ting, fx en bredskygget hat.
Hvis der på trods af alle disse forebyggende foranstaltninger alligevel opstår en graviditetsmaske, behøver den ikke at være permanent. Der findes løsninger til effektiv behandling af en graviditetsmaske.
I bedste fald vil melasmaet langsomt forsvinde efter fødslen, så det ikke kræver nogen særlig behandling.
Ofte forsvinder mærkerne dog ikke helt i bl.a. ansigtet, hvilket gør teinten ujævn. Behandling kan derfor være nødvendig.
I modsætning til hvad mange tror, kan du begynde en behandling mod graviditetsmaske før fødslen, da nogle melasmacremer er kompatible med graviditet. Makeup mod pigmentpletter er også en mulighed under graviditeten, og det kan hjælpe med at styrke den kommende mors selvtillid. Også her anbefales det at vælge ikke-komedogene produkter, der er velegnede til følsom hud, og som er forenelige med graviditet og/eller amning.
Nogle melasma-behandlinger bør først anvendes efter fødslen. Det kan fx være kemiske peelinger og laserbehandlinger. Dette gælder også for mange depigmenterende cremer. Din hudlæge er den mest kompetente til at informere om dette område. Hudlægen kan foreslå behandlinger skræddersyet til den enkelte patient.
(1) Tyler KH. Physiological skin changes during pregnancy. Clin Obstet Gynecol. 2015
