Er pigmentpletter et tegn på kræf?

Pigmentpletter på huden er generelt godartede og fuldstændig ufarlige. Du bør dog være opmærksom og nævne alle mistænkelige mærker for din læge, da nogle pigmentpletter kan være tegn på kræft.

DU_HOME-PAGE_VISUEL-DERMATOLOGIST_BASE_HEADER 960x584

Indhold

Hvad er sammenhængen mellem pigmentpletter og kræft?

Der findes to hovedtyper af hudkræft: karcinom og melanom. Melanomer er de mest alvorlige former for hudkræft, fordi de har en stærk tendens til at vandre til andre organer som metastaser.
Uanset hvilken type hudkræft, der er tale om, starter den normalt med et pigmenteret mærke af varierende intensitet. Derfor forveksles pigmentpletter med kræft.
I betragtning af risikoen for hudkræft er det vigtigt, at du konsulterer en sundhedsperson, som kan fortælle dig hvad du skal gøre ved pigmentpletterne og henvise dig til en hudlæge, hvis det er nødvendigt.

Kan en alderdomsplet udvikle sig til kræft?

De fleste alderdomspletter udvikler sig ikke til kræft. Nogle pigmentforandringer kan dog blive tykkere med tiden og føre til dannelse af aktiniske keratoser, som er forstadier til kræft, der senere kan udvikle sig til hudkræft. Hudkræft er en kræftform, der udvikles fra keratinocytter i overhuden. De står for ca. 90% af alle tilfælde af hudkræft(1). Selv om disse kræftformer har et næsten ikke-eksisterende metastatisk potentiale, kan de have lokale, lokoregionale, æstetiske og psykologiske konsekvenser, som undertiden er betydelige, og i nogle tilfælde kan de have risiko for at vende tilbage.

Pigmentpletter og kræft: hvornår skal jeg bekymre mig?

En pigmentplet kan være et tegn på melanom, når den opfylder mindst to af følgende kriterier:

  • A for asymmetri,
  • B for ujævn kant (border),
  • C for inhomogen farve (color),
  • D for en diameter på over 6 mm,
  • E for at udvikle sig (evolve), fx en ændret størrelse, farve, tykkelse osv.

Det er vigtigt, at du fortæller om, at du har registeret denne ændring. Den kan også være kombineret med andre symptomer som træthed, vægttab eller smerter.

Hvordan undgår man hudkræft?

Solen er den største risikofaktor for både pigmentpletter og hudkræft. For at undgå hudkræft skal du derfor bruge effektiv solbeskyttelse fra en tidlig alder.

(1)National Cancer Institute: https://www.e-cancer.fr/Professionnels-de-sante/Depistage-et-detection-precoce/Detection-precoce-des-cancers-de-la-peau/Epidemiologie

Tilbage til toppen