Seboroisk dermatitis er en almindelig tilstand, der rammer mellem 1-3% af befolkningen i ungdomsårene og voksenalderen. Det er mest almindeligt mellem 18-40 år, hvor mænd oftere rammes end kvinder (seks mænd for hver kvinde). I dag kender man tre årsager (eller fysiopatologiske mekanismer) til sygdommen. Men der er også andre faktorer, der kan forværre seboroisk dermatitis eller udløse udbrud, herunder stress, træthed og overanstrengelse.
Indhold
Vi kender nu årsagerne (1) til seboroisk dermatitis, men forskere er uenige om deres kronologiske progression og om, hvordan de er indbyrdes forbundne. De tre identificerede faktorer er følgende:
Hos personer med seboroisk dermatitis kan talgproduktionen ophobes i de såkaldte fedtede områder af kroppen (hvor man har mange talgkirtler). Når det sker, dannes god grobund for Malassezia gærsvampen, der i et fedtet og fugtigt miljø er i stand til at sprede sig unormalt.
Denne gærtype er naturligt til stede på overfladen af huden og er en del af hudens mikrobiom og forsvar.
Når svampen ophobes, udløser det en specifik inflammatorisk reaktion, hvilket resulterer i rødme og hurtig fornyelse af hudcellerne, hvilket danner skæl. Denne irritation og rødme, ledsaget af små skæl på overfladen af huden, er meget karakteristisk for seboroisk dermatitis.
Mange eksterne og interne faktorer kan forværre hudsygdommen eller udløse udbrud af seboroisk dermatitis:
• Eksterne faktorer:
• Interne faktorer:
Seboroisk dermatitis kan være forårsaget af stress, som kan påvirke alle organer, især huden, og har en indvirkning på talgproduktionen, betændelse og immunitet.
(Der er observeret en forekomst af seboroisk dermatitis hos patienter, der lider af deregulering af immunsystemet, såsom HIV-patienter. Seboroisk dermatitis observeres ofte på tidspunktet for diagnosen HIV og forsvinder normalt, så snart antiretroviral behandling er startet (2).
Seboroisk dermatitis ses også hos patienter, der lider af Parkinsons sygdom, da faldet i dopaminniveauer fører til en forstyrrelse i talgproduktionen og en ændring i dens sammensætning.
Visse psykiatriske tilstande kan også fremme udviklingen af seboroisk dermatitis.
Selvom manglerne forårsaget af disse sygdomme kan øge risikoen for at udvikle seboroisk dermatitis, betyder det på ingen måde, at seboroisk dermatitis i sig selv indebærer en risiko for at udvikle en alvorlig sygdom. Faktisk repræsenterer mennesker med disse sygdomme kun et mindretal af dem, der er ramt af seboroisk dermatitis, som forekommer hyppigst hos raske mennesker (4).
(1) De Angelis YM, Gemmer CM, Kaczvinsky JR, Kenneally DC, Schwartz JR, Dawson TL. Three etiologic facets of dandruff and seborrheic dermatitis: Malassezia fungi, sebaceous lipids, and individual sensitivity. Journal of Investigative Dermatology Symposium Proceedings. (December 2005), Vol. 10, 3, pp. 295-297.
(2) 40. Szepietowski JC, Reich A, Wesołowska-Szepietowska E, Baran E. Quality of life in patients suffering from seborrheic dermatitis: influence of age, gender and education level. Mycoses. (2009), Vol. 52, 4, pp. 357-363.
(3) Bittencourt Sampaio ALS. Seborrheic dermatitis. Anais Brasileiros de Dermatologia. (nov/dec 2011), Vol. 86, 6.
(4) Gary W. Clark|Sara M. Pope|Khalid A. Jaboori, Diagnosis and Treatment of Seborrheic Dermatitis – American Family Physician, www.aafp.org (consulted on July 7, 2016)
