Mange mennesker er ramt af pigmentpletter på huden. Der er forskellige årsager til pigmentpletter, og de har tendens til at hobe sig op. Ved at forstå de forskellige årsager til hyperpigmentering, kan du bedre træffe forebyggende og helbredende foranstaltninger, der er tilpasset din hudtype og typen af pletter.
Indhold
Hyperpigmentering og pigmentpletter opstår pga. øget aktivitet af melanocytter, som er melaninproducerende epidermalceller. Melanin er det biologiske pigment, der giver huden sin lyse eller mørke farve. Melanin er også det pigment, der giver vores hår og øjne deres farve.
Enhver intern eller ekstern faktor, der stimulerer melanocytaktiviteten hos en person, kan betragtes som en årsag til hyperpigmentering.
Solpåvirkning er en af de vigtigste årsager til hyperpigmentering. Pigmentpletter, som er forårsaget af solen, kan forekomme på alle udsatte områder af kroppen, fx ansigt, hals, den øverste del af brystet, hænder, underarme, skuldre og ryg.
I kombination med andre årsager til pigmentering af huden, øger solen sandsynligheden for, at der opstår pigmentpletter på alle områder af kroppen.
Med alderen bliver huden tyndere, mere skrøbelig og mere følsom over for både indre (hormoner osv.) og ydre (sol, forurening osv.) påvirkninger, hvilket resulterer i pigmentpletter samt andre tegn på ældning, som fx rynker og tab af fasthed.
Dannelse af pigmentpletter er forbundet med både sol og hudens aldring. Dette kaldes for fotoaldring, dvs. for tidlig aldring af huden forårsaget af gentagen udsættelse for UV-stråler. Solen er en af de vigtigste årsager til alderdomspletter.
Hormoner, mere specifikt kvindelige kønshormoner, er en af hovedårsagerne til hyperpigmentering. Hormonrelateret hyperpigmentering kaldes typisk for "chloasma".
Der er en række forskellige omstændigheder, der kan resultere i, at hormonelle pigmentpletter opstår, og de involverer alle overskydende hormoner. Det kan blandt andet være graviditet, hormonelle præventionsmidler og hormonel erstatningsterapi. Graviditeten er en periode, hvor der er en særlig risiko for pigmentpletter, hvilket typisk kaldes for melasma eller graviditetsmaske.
Hormonelle pigmentpletter viser sig i ansigtet på bl.a. pande, kinder, næsebor, overlæbe og hage. Når hormonniveauet vender tilbage til det normale, fx efter en fødsel eller ved ophør af hormonbehandling, kan mærkerne efterhånden forsvinde, men de kan dog også stadig være der og kræve en tilpasset behandling
Postinflammatorisk hyperpigmentering er en af de vigtigste årsager til hyperpigmentering, især hos personer med mørk eller blandet hud. Efter en hudbetændelse (akne, eksem, psoriasis, kemisk peeling eller laserbehandling osv.) eller andre læsioner (forbrænding, slid osv.) reparerer huden sig selv men producerer i den forbindelse en større mængde melanin, hvilket er grunden til, at pigmentpletter eller hyperpigmenterede ar kan dannes på det sted, hvor læsionen er opstået.
Nogle lægemidler kan også være årsag til hyperpigmentering. De giver derfor huden en unormal farve. Konkrete eksempler på sådanne lægemidler er blandt andet amiodaron, hydroxyklorokin og fenotiazin neuroleptika.
Disse må ikke forveksles med fotosensibiliserende molekyler, som kan forårsage en betændelsesreaktion under solens påvirkning, der kan føre til rødme, plamager, kløe osv. Eksempler herpå er ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler og fluorokinolon-antibiotika.
Nogle lægemidler er både fotosensibiliserende og forårsager hyperpigmentering.
Du kan altid spørge din læge eller apoteker, om din behandling indeholder medicin, der kan forårsage hyperpigmentering.
Hvis det er tilfældet, anbefales det kraftigt at anvende solbeskyttelse under hele behandlingen. Når behandlingen ophører, vender pigmenteringen tilbage til det normale, men det kan nogle gange tage måneder eller endda år.
Forurening gør huden mere tør, mere mat og mere følsom (endda intolerant). Det fremmer for tidlig aldring af huden. Oxidation af de molekyler, der findes i huden, som blandt andet talg, bidrager til dannelsen af pigmentpletter. Forurening er derfor en af årsagerne til hyperpigmentering.
Årsager til hyperpigmentering omfatter en række miljømæssige faktorer, som fx rygning, hvad enten den er aktiv eller passiv.
Overdrevent blåt lys menes også at være involveret i for tidlig aldring af huden og kan forårsage pigmentpletter. Blåt lys er en del af det synlige lysspektrum. Det produceres naturligt af solen og kunstigt af LED-belysning og skærme. At tilbringe mange timer hver dag foran skærme kan derfor have skadelige konsekvenser for huden, selv om det ikke kan sammenlignes med sollys.
Hudtilstanden acanthosis nigricans er kendetegnet ved tilstedeværelsen af tykke, mørke plamager i nogle hudfolder. Det kan være forbundet med visse stofskiftesygdomme, som fx diabetes eller polycystisk ovariesyndrom.
Lupus er en autoimmun sygdom, hvor huden kan blive meget rød, især i ansigtet. Disse røde pletter kan derefter blive brune og permanente. Den vigtigste behandling af lupus, hydroxyklorokin, er en anden årsag til hyperpigmentering.
Visse former for vitaminunderskud menes desuden at bidrage til dannelsen af pigmentpletter og er derfor enyderligere årsag til hyperpigmentering. B12-vitamin er et eksempel herpå. Det hjælper med at regulere melanin i huden. Hvis der ikke er B12-vitamin til stede, producerer huden mere melanin, og der opstår hyperpigmenteringspletter. For at undgå dette bør du spise fødevarer, der indeholder B12-vitamin. Det er blandt andet kød, fisk og mejeriprodukter. Vegetarer og veganere bør generelt overveje tilskud af B12-vitamin for at undgå underskud.
Årsagerne til hyperpigmentering er meget forskellige. Det kan fx være hormoner, medicin, underskud osv. Ved at handle på disse forskellige årsager til hyperpigmentering kan du begrænse forekomsten af pigmentpletter. Solen stimulerer desuden alle andre årsager til hyperpigmentering og øger derfor generelt sandsynligheden for at udvikle pigmentpletter.
