Senil kløe er en type pruritus, som specifikt rammer ældre. Det er derfor en form for kløe relateret til aldring, der ikke er fundet anden årsag til. Senil kløe har betydelige fysiske og psykiske konsekvenser, uanset om personen stadig bor hjemme eller på institution. Senil kløe bør ikke bagatelliseres, fordi dens indvirkning på livskvaliteten kan være stor. Behandlingen af senil kløe er hovedsageligt baseret på hygiejne- og hudplejeforanstaltninger, som skal implementeres på daglig basis for effektiv lindring.
Indhold
Senil kløe påvirker ældre og er en form for kløe sine materia, dvs. kløe af ikke-dermatologisk oprindelse, uden nogen hudlæsion, der kunne forklare det. På relativt lang sigt kan kradselæsioner (eller prurigo) forekomme, såvel som nogle gange alvorlige psykologiske skader: angst, søvnløshed og endda depression kan udvikle sig hos ældre personer, der er ramt af senil pruritus.
Diagnosen senil kløe stilles, når alle andre mulige årsager til kløe er udelukket. Og der er mange andre årsager, især hos ældre patienter, patienter med skrøbeligt helbred, polypatologiske og multimedierede patienter: dermatologiske sygdomme, lægemidler, blodsygdomme, kræftformer, kroniske nyresygdomme, neuropatier, diabetes, kolestase osv. Senil kløe er fraværet af alle disse årsager. Det er frem for alt kløe ved aldring.
For at udelukke mulige årsager til pruritus, stiller lægen først patienten spørgsmål og udfører derefter en komplet klinisk undersøgelse og hudundersøgelse. Hvis der ikke dukker noget op, der kunne forklare kløen under denne første konsultation, ordinerer lægen yderligere tests. Hvis der ikke findes en patologi, der forårsager kløe, er det sandsynligvis senil pruritus. På den anden side, hvis en sygdom forklarer den ældres kløe, er optimal behandling af denne sygdom sandsynligvis den bedste måde at eliminere eller i det mindste reducere kløen.
De nøjagtige årsager til senil kløe er i øjeblikket ukendte.
Men hvorfor klør vi? Nogle af de hypoteser, som er ved at blive udforsket for at forklare senil pruritus, involverer især aldring og aldersrelateret tør hud eller endda muligvis ændringer i nervesystemet.
Forværrende faktorer kan nogle gange være forbundet med senil pruritus:
Behandlingen af senil kløe bygger nogle gange på medicin, især antihistaminer eller endda antidepressive i tilfælde af associeret depression. Før der ordineres en bestemt behandling, vurderer lægerne omhyggeligt fordele-risiko-forholdet, da ældre normalt har mange følgesygdomme og allerede tager flere lægemidler. Lægen bør også forklare den ældre person med senil kløe værdien af de ordinerede behandlinger og den forventede fordel ved hver enkelt behandling.
Hygiejne er et væsentligt punkt, hvis man har senil pruritus. Ældre patienter skal faktisk opfordres til at ændre deres vaner. Fx ved at vælge varme, hurtige bade i modsætning til længere, varmere bade. Brug en superfedtet sæbe , et fugt- eller næringsgivende vaskeprodukt eller en rensende olie , helst uden parfume og indholdstoffer, der kan irritere huden. Skyl renseprodukterne godt af, og tør huden ved forsigtigt at duppe med et blødt håndklæde. Hold fingernegle korte og bær behageligt bomuldstøj.
Tørheden i huden, som forbindes med senil pruritus, kan korrigeres med blødgørende midler en eller flere gange om dagen. Tilstedeværelsen af kløestillende aktive ingredienser i formlerne hjælper med at lindre huden og begrænse behovet for at kradse. Opbevar flasken med kløestillende creme et køligt sted for en køligere, mere beroligende følelse, eller på natbordet for hurtig lindring af kløe om natten.
