-
Dine behov
Vores artikler til bedre at forstå
-
Vores løsninger
-
Ducray dermatologiske laboratorier
Akne er en udbredt hudtilstand, der primært rammer teenagere. Den påvirker dog ikke kun teenagere. Der er mange forskellige former for akne, og den kan påvirke alle uanset alder, med varierende sværhedsgrad og grad af synlighed i ansigtet, på ryggen eller på brystet. Du bør kende din type akne for at forstå den behandling, der er ordineret af din læge og/eller de kosmetiske og/eller dermokosmetiske produkter, der anbefales af dit apotek.
Indhold
Ungdomsakne er akne hos teenagere (12-17 år gammel) og pre-teenagere (9-11 år gammel), og er den mest almindelige form for akne. Cirka 80% af unge er ramt af denne type akne. Huden bliver fedtet og skinnende, og der opstår urenheder, såsom sorte - og hvide hudorme samt røde, betændte bumser. Ungdomsakne udvikler sig over flere måneder eller år og kræver daglig pleje, især for at reducere risikoen for ardannelse i voksenalderen.
Akne med hudorme eller komedonal akne er ofte den første fase af akne. Den er præget af tilstedeværelsen af sorte- (åbne komedoner) og hvide hudorme(lukkede komedoner eller mikrocyster). Komedoner er meget små urenheder, der varierer i antal og giver huden et "snavset" udseende, især hvis huden er fedtet og porerne er udvidet. Keratolytiske (rensende) aktive ingredienser, som indgår i medicinske og/eller dermokosmetiske behandlinger, hjælper med at rense porerne og effektivt bekæmpe denne type akne.
Inflammatorisk akne er sandsynligvis den mest kendte type akne. Inflammatorisk akne opstår direkte eller i form af komedoner (sorte eller hvide hudorme) på grund af en hudbakterie, kendt som Cutibacterium acnes (C. acnes). Bumser er røde, i forskellige størrelser, dybde og grader af ømhed.
Akne-udbrud kombinerer ofte akne med hudorme og inflammatorisk akne, og derfor er det nødvendigt med en omfattende behandling, hvor aktive ingredienser angriber både hudorme og inflammatoriske urenheder.
Nodulær akne kaldes også nodulocystisk akne eller akne conglobata. Det er en sjælden men alvorlig form for kronisk akne, der er kendetegnet ved adskillige hudorme og inflammatoriske urenheder, især knuder. Det behandles ved hjælp af oral isotretinoin, som er effektiv, men som kan udtørre huden, hvorfor dermokosmetiske hudplejeprodukter bør anvendes i kombination.
Akne- fulminans er en form for akut akne præget af dramatiske og markant beskadiget hud i ansigtet og på kroppen, men også af ikke-kutane tegn, såsom feber eller ledsmerter. Indlæggelse er nødvendig for at behandle patienten hurtigt.
Cirka 15% af mennesker med akne lider af en alvorlig form for sygdommen. Alvorlig akne betyder, at hele ansigtet er påvirket med en blanding af sorte – og hvide hudorme samt røde knopper i forskellige størrelser. Andre dele af kroppen kan også blive påvirket, såsom ryggen.
Alvorlig akne har ofte stor indflydelse på livskvaliteten og kan forstyrre de berørtes relation til andre mennesker. At se en læge muliggør effektiv behandling såsom oral isotretinoin.
Voksenakne er almindelig, især hos kvinder i alderen 25 år og derover. Akne hos kvinder har tendens til at forekomme i den nedre del af ansigtet, mens akne hos mænd har tendens til at opstå på ryggen, men den kan også påvirke ansigtet. Denne type af akne er vanskelig at leve med, hvad enten det er på arbejdspladsen, omkring venner eller endda i privatlivets fred i eget hjem. Men fortvivl ikke - der er løsninger!
Spædbarnsakne påvirker babyer mellem 0-3 måneder. Vær ikke bekymret, hvis din baby har urenheder. Denne type akne er meget almindelig og forsvinder normalt efter et par uger eller måneder. Der kræves ingen specifik behandling ud over et par grundlæggende tip: vask huden forsigtigt, tør den grundigt, anvend ikke fedtet kosmetik og følg udviklingen.