At leve med eksem i hverdagen

Eksem er en lidelse i huden, der har indflydelse på livskvaliteten på samme måde som diabetes eller astma. For at leve med eksem i hverdagen, er det nødvendigt acceptere sygdommen samt at forstå den fuldt ud. Se alle vores råd.

DU_HOME-PAGE_VISUEL-DERMATOLOGIST_BASE_HEADER 960x584

Indhold

Eksem: Kan det kureres?

Eksem er en kronisk sygdom, der varierer mellem perioder med udbrud og hvileperioder. Det er umuligt at forudsige, hvordan sygdommen vil forløbe over tid. Det kan være, at det forbedres, at det forsvinder helt efter nogle år. Det kan dog også vare ved hele livet eller dukke op igen efter flere års hvile…

Hvilken creme/salve skal man bruge ved behandling af eksem?

Det er vigtigt altid at være forberedt på at kunne behandle et eksemudbrud så snart det kommer. Basis behandling består af mange cremer, hvilket patienten gradvist skal lære at bruge. Topikale kortikosteroider og medicinsk udstyr såsom reparerende og beroligende cremer anvendes på røde plamager, mens fugtgivende cremer bruges øvrige steder, især på de tørreste områder af huden. Der eksisterer mange cremer til eksem på markedet, og nogle gange må du teste nogle forskellige, før du finder den behandling, der passer bedst til dig, og som kan anvendes hver dag uden for meget besvær.

at-leve-med-eksem-i-hverdagen-hvilken-creme-salve-skal-man-bruge-ved-behandling-af-eksem-ducray
at-leve-med-eksem-i-hverdagen-eksem-hvordan-behandles-kloe-ducray

Eksem: Hvordan behandles kløe

For det meste, kan kløe lindres med behandling, men det kan også fortsætte, hvilket får patienten til at klø og eksemlæsioner til at vare længere. Alle har deres egen teknik til at stoppe kløe og dermed afbryde en ond cirkel. Behandlinger med kulde i alle former (termalkildevand, sten, bagsiden af en ske, mm.) kan virke godt, fordi det ’bedøver’ eksemplamagerne og derved mindsker kløe. Som sagt, er det op til den enkelte at eksperimentere med forskellige teknikker og udvælge den løsning, der virker bedst for dem.

Eksem: Hvilke daglige rutiner bør du tage til dig?

Så snart eksem viser sig, påvirker det alle aspekter af hverdagen. Familier med en eller flere personer med eksem, anbefales at skabe sig nogle daglige vaner og rutiner. For det første skal man vænne sig til at bruge behandlingen. Den bedste løsning er, hvis man tager et par minutter hver dag, hvor man korrekt smører sig selv eller sit barn ind i creme. Derudover er der simple og nemme tips til at få en god dagligdag, fx hvad angår rens, at få tøj på, fritid, ferie osv.

at-leve-med-eksem-i-hverdagen-eksem-hvilke-daglige-rutiner-bor-du-tage-til-dig-ducray
at-leve-med-eksem-i-hverdagen-hvilket-rensemiddel-bor-folk-med-eksem-bruge-ducray

Hvilket rensemiddel bør folk med eksem bruge?

Tøjvask er en vigtig del af en families hverdag. Vær dog opmærksom på, at du ikke behøver teste tusinde typer af vaskeprodukter! Eller at købe den dyreste… Dette er en typisk reaktion hos familier påvirket af eksem, trods det, at lidelsen sjældent skyldes vaskemidler. Det vigtige er, at du bruger et, som du er tryg ved.

Hvilke vaner bør du undgå, hvis du har eksem?

Omvendt er der visse vaner, man bør undgå, hvis man har eksem. For eksempel frarådes det stærkt at man klør i sine eksemlæsioner, da det kan få dem til at vare længere, blive forværret og endda at der kan gå betændelse i.

Eksem: Hvordan kan man undgå udbrud?

”Forebyggelse er bedre end at kurere” er ofte foretrukket, når det handler om at forhindre eksemudbrud. Den bedste metode til forebyggelse er at vedligeholde den gode pleje samt at undgå så mange af de identificerede, udløsende faktorer så godt som muligt.

Eksem: Hvilken mad bør du spise?

Fødevarer er ofte impliceret som en årsag til eksem. Men eksem er ikke en fødevareallergi! Kosten er kun involveret i en meget lille procentdel af eksemtilfælde, og selv når det er en medspillende faktor, skal det ikke føre til en streng kost før end man har søgt lægehjælp. Med undtagelse af fødevareallergi identificeret via en test hos lægen, er en voksen eller et barn med eksem tilladt at spise alle slags fødevarer i moderate mængder.

at-leve-med-eksem-i-hverdagen-eksem-hvilken-mad-bor-du-spise-ducray
at-leve-med-eksem-i-hverdagen-gode-ting-at-huske-omkring-livet-med-eksem-ducray

Gode ting at huske omkring livet med eksem

Folk med eksem skal føle sig tilpas og være åbne omkring lidelsen, hvad der generer dem, og hvad de er i tvivl om. Med tiden kan man blive frustreret over sygdommen og behandlingerne og blive træt af eksem, cremer, samt at holde øje med det ene og undgå det andet…

Det er vigtigt at have et godt forhold til hudlægen, der hjælper med at behandle sygdommen. Andet sundhedspersonale kan især være brugbart, fx apotekspersonale, som også har meget ekspertise indenfor området. Familie og venner vil ofte meget gerne hjælpe, men kender ikke nødvendigvis til de problemer, man står over for i dagligdagen.

For at leve med eksem i dagligdagen må man kunne overkomme, folk der stirrer og man skal ikke skamme sig. Eksem bør ikke stoppe folk fra at gå ud, møde nye mennesker, føle sig attraktiv for andre, gå med det tøj, man har lyst til… kort sagt at leve livet!

Tilbage til toppen