-
Dine behov
Vores artikler til bedre at forstå
-
Vores løsninger
-
Ducray dermatologiske laboratorier
Eksem kan påvirke alle områder af kroppen. Det kan vise sig at være brugbart, hvis du beder et barn om at udføre en speciel tegneøvelse: På et stykke papir skal du bede dem om at tegne en person forfra og derefter bagfra, og at farvelægge alle de områder på kroppen, hvor de selv har eksem. Dette ’kunstværk’ kan fungere som udgangspunkt for at tale med sit barn om sygdommen, for eksempel omkring hvad der generer dem.
I tilfælde af kontakteksem, svarer de berørte områder til de steder på kroppen, som har været i kontakt med det allergifremkaldende stof. I tilfælde af atopisk eksem afhænger de berørte områder hovedsageligt af patientens alder og vil derfor variere over tid.
Indhold
Lad os starte fra bunden. Eksem kan forekomme på benene og især omkring anklerne og i knæhaserne. Hos spædbørn ser man ofte eksem på lårene.
Lidt højere oppe finder vi maven. Eksem kan påvirke hele maveområdet, hvilket specielt ses hos spædbørn. Det kan også forekomme i mere lokale områder, såsom navlen i tilfælde af kontakteksem eller nikkelallergi.
Armene er også modtagelige for eksem. Håndled- og albue-folderne er ofte berørt hos ældre børn og voksne, mens eksem på ydersiden af armene samt skuldrene oftest ses hos spædbørn.
Håndeksem er et alvorligt problem, som kan forårsage smerte og gener. Hænderne er involveret i det fleste af vores bevægelser og handlinger og især denne type eksem er synlig for andre. Hænderne bliver ofte udsat for irritanter eller allergener, der fremkalder eksemen og er ofte vanskeligt at undgå.
Halsen er et område, som ofte er berørt at eksem, hvis man har atopisk eksem, men også ved kontakteksem grundet kontakt med smykker.
Ansigtet er ikke uimodtageligt for eksem. Når et spædbarns kinder er påvirket af eksem, dækkes det af røde plamager. Hos ældre børn kan læber og området omkring læberne blive tørre, revne og være meget smertefuldt. Ørerne kan også være berørt, specielt ved ørefolden og på øreflippen.
I tilfælde af palpebral eksem vil øjenlåget hæve og blive meget rødt. Vedkommende kan ikke lade være med at klø i øjnene, hvilket kun forværrer inflammationen i det lille område af huden. Det kan være svært at håndtere folk, der stirrer.
Ikke overraskende kan eksem også forekomme i hovedbunden. Kløefornemmelsen er ofte meget intens, vedkommende klør, sommetider helt ubevidst, da hovedbunden til en vis grad er skjult af håret. Der dannes hurtigt skorper, som hurtigt smuldrer og bliver til en form for skæl. Nogle læsioner vil man klø i så meget, at de ender med at bløde.
Uanset hvilket område af kroppen der er berørt af eksem, vil symptomerne altid være de samme: Røde plamager, og hård, kløende hud. Nogle plamager er mere synlige end andre, specielt dem i ansigtet, ved øjenlåg, hals og på hænder. Andre plamager vil for det meste være skjulte, men stopper ikke patienter fra at klø, selv gennem deres tøj.
Uanset hvilket område af kroppen der er berørt af eksem, skal man ikke undervurdere indvirkningen på livskvaliteten, blot fordi det berørte område er småt eller skjult under tøjet. Hver person oplever forskellige følelser af deres eksem.
Uanset hvilket område af kroppen der er berørt af eksem, vil det skulle behandles på den samme måde: Med topikale kortikosteroider målrettet inflammationen kombineret med fugtgivende cremer for at hydrere, reparere og beskytte huden. Behandlingen kan dog tilpasses med hensyn til styrken af topikale kortikosteroider og teksturen af de forskellige produkter, man får ordineret. Inden du anvender en creme på et nyt område, bør du spørge lægen eller en apoteksansat til råds. Det skal nævnes, at nogle mennesker med eksem i ansigtet eller på halsen kan have gavn af en lidt anderledes behandlingstype, såsom immundæmpende midler i stedet for topikale kortikosteroider. Dog forbliver metoder til rens og hudpleje den samme.