Atopisk eksem

Atopisk eksem, også kendt som konstitutionelt eksem (bleeksem) eller atopisk dermatitis er den mest almindelige form for eksem. Atopisk eksem påvirker især små børn, sommetider i løbet af deres første måneder og i stort omfang: atopisk eksem er den mest hyppige årsag til at kontakte en pædiatrisk hudlæge og rammer 1 ud af 5 børn.

Atopisk eksem er resultatet af en dobbelt anomali: På den ene side har atopisk hud flere mangler, der forhindrer den i at udføre sin rolle som kroppens beskyttende barriere. I stedet fungerer den som en si, hvilket gør, at for meget vand kan fordampe fra huden og gør det muligt for allergener og irritanter at trænge ind i huden. På den anden side fungerer immunsystemet således, at der udløses overdreven reaktion på allergener og eksemudbrud.

DU_HOME-PAGE_VISUEL-DERMATOLOGIST_BASE_HEADER 960x584

Indhold

Atopi

Atopisk eksem er stærkt forbundet med atopi. Atopi er en arvelig genetisk tilbøjelighed til at udvikle overreaktion på almindelige allergener i miljøet. Det kan opstå i forskellige perioder af ens liv og i forskellige former: fødevareallergi, børneeksem, børneastma, høfeber og konjunktivitis i løbet af ungdommen.

Der er adskillige årsager til udbrud og de kan variere fra person til person og fra ét udbrud til et andet: pollen, dyrepels, støvmider, uld, klorvand, parfume, stress, kulde, vind, sved, osv. Elementer i hudens flora (alle ‘mikroorganismer’ og små bakterier, der lever på hudoverfladen), der fremprovokerer disse udbrud fremhæves i stigende grad.

Udviklingen af sygdommen er uforudsigelig. Generelt forsvinder atopisk eksem inden ungdomsårene, men kan også fortsætte, opstå eller genopstå i løbet af voksenalderen. På samme måde er det umuligt at forudsige, om andre tegn på atopi vil udvikle sig med alderen.

Atopisk eksem er en sygdom, der påvirker hele familien grundet dens ofte arvelige natur og dens indflydelse på dagligdagen.

Tilbage til toppen