Hvad er definitionen på alopeci? Hårtab kaldes også alopeci og er en hyppig årsag til at konsultere en læge. Der findes forskellige typer hårtab (akut eller kronisk telogen effluvium, androgen alopeci eller andre typer hårtab), og de skyldes forskellige årsager ved hårroden. Derfor skal de tilgås på hver sin måde.
Indhold
Hårsækkens levetid er cyklisk af natur og kaldes hårcyklus (eller hårvækstcyklus). Det er karakteriseret ved en række af tre veldefinerede faser, hvor håret vokser, løsner sig og falder ud:
Når håret falder af, starter en ny cyklus igen med væksten af nyt hår i den anagene fase.
I løbet af et helt liv kan en hårsæk i gennemsnit gennemgå 25-30 cyklusser, der producerer 25-30 hår, der hver lever i 2-6 år. Hovedbunden har cirka 150.000 hårsække, alle på forskellige stadier af cyklussen. Det er derfor, det er normalt at tabe 50-100 hårstrå om dagen. Antallet af hårstrå, der vokser, er altid meget højere end antallet, der falder ud.
Definitionen af alopeci er: Et midlertidigt, delvist eller totalt tab af hår. Så alopeci og hårtab er synonymer.
Når vi taler om hårtab, hører vi ofte ordet "alopeci". Men hvad er alopeci helt præcist? Er det anderledes end "hårtab"?
Ordet "skaldethed" beskriver ikke hårtab eller alopeci men dets konsekvens hos nogle mennesker, dvs. helt eller delvist fravær af hår på hovedet.
Hårtab kan være forårsaget af en række ting og kan variere fra person til person. Der er tre overordnede typer af hårtab: Periodisk hårtab (akut telogen effluvium), kronisk hårtab (kronisk telogen effluvium og androgen alopeci) og anagen effluvium.
Akut telogen effluvium – også kaldet periodisk hårtab - er den mest almindelige form for hårtab hos kvinder. Det er karakteriseret ved en pludselig og nogle gange meget betydelig stigning i hårtab 3-4 måneder efter en udløsende faktor. Det er derfor, det også kaldes reaktionelt hårtab. Sæsonbestemt hårtab er et eksempel på en form for akut telogen effluvium.
Ved denne type hårtab forstyrres hårets cyklus, hvilket fører til pludseligt hårtab. Andelen af hår i den anagene fase falder til 70% (normalt er den på 85%), mens andelen af hår i den telogene fase stiger til 30% (i stedet for de sædvanlige 10%). Man kan opleve at tabe op til 300 hårstrå om dagen i stedet for de 50-100, som er normalt. Man vil opleve diffust hårtab - dvs. at det påvirker hele hovedbunden.
Stress, dårligt afbalanceret kost, fødsel, operation, sæsonskift er nogle af de udløsende faktorer, der kan resultere i akut telogen effluvium. Det betyder, at det er en engangsoplevelse. Når årsagen til hårtabet er blevet identificeret og fjernet, tager det omkring 6 måneder for håret at normalisere sig og vokse ud igen.
Når diffust hårtab varer i mere end 6 måneder, kaldes det kronisk telogen effluvium. Her er det igen flere kvinder end mænd, som er påvirket. Denne form for hårtab er højst sandsynligt relateret til kronisk træthed eller stress, en ubehandlet hormonel ubalance, medicin eller en lavkaloriediæt over en længere periode. Hvis det ikke behandles, kan det føre til en progressiv nedgang i hårmassen. Kvinder bemærker det ofte, når de styler deres hår – fx hvis de skal lave en ekstra omdrejning af hårelastikken for at sætte håret op eller bruge et mindre spænde eller klemme end før. Når man har identificeret årsagen til hårtabet, og får det behandlet, vil der ske hårvækst og en tilbagevenden til den sædvanlige hårvækststilstand efter cirka 9-12 måneder. For nogle mennesker kan det dog tage længere tid.
Anagen effluvium svarer til et pludseligt tab af hår under vækstfasen, da cellernes formering ved hårroden standses. Dette får håret til at knække og falde ud uden at gå igennem den telogene fase. Dens begyndelse er derfor ret hurtig, i størrelsesordenen et par dage til et par uger. Resultatet er pludselig hårtab med ofte alvorlig, endda total skaldethed, og det kan ramme både mænd og kvinder.
Denne type hårtab ses hovedsageligt efter kræftbehandlinger, såsom kemoterapi eller eksponering af hoved og/eller nakke under strålebehandlingssessioner. Generelt vokser håret igen, efter behandlingen er stoppet.
Bag definitionen af androgen alopeci ligger kronisk hårtab – også kaldet arveligt hårtab (varer længere end 6 måneder). Denne type hårtab hos mænd er præget af et progressivt fald i hårtæthed og kan ende med skaldethed.
Som navnet antyder, er androgen alopeci både hormonelt og genetisk betinget. Det involverer de mandlige hormoner, androgener, og mere specifikt testosteron. Hos mennesker med androgen alopeci overstimulerer testosteron hårets livscyklus og forkorter den. Dette fører til udmattelse af hårsækken, som ikke længere kan producere hår og leder også til den progressive miniaturisering af håret, som betyder, at håret bliver tyndere og tyndere, indtil det holder op med at vokse og forsvinder.
Denne mekanisme forekommer kun i visse meget karakteristiske områder af den mandlige hovedbund. Man ser typisk lokalt hårtab over tindingerne og på toppen af hovedet.
Denne type hårtab rammer mænd hyppigere end kvinder og dens hyppighed stiger med alderen: Omkring 15% af mænd i 20’erne, 30% af mænd i 30’erne og 50% af mænd i 50’erne*. Det kan også ramme kvinder, dog mere diffust og mindre alvorligt. Skaldethed er sjældnere hos kvinder.
*Severi G, et al. Androgenetic alopecia in men aged 40-69 years: prevalence and risk factors. Br J Dermatol. 2003;149(6):1207-1213.
